
Tempeltræet
Ginkgo Biloba – Tempeltræet
Ginkgo Biloba, også kendt som tempeltræet, er en af verdens ældste træarter – ofte kaldet et “levende fossil”, da det har eksisteret i over 200 millioner år. Træet stammer oprindeligt fra Kina og Japan og har i århundreder været brugt i traditionel medicin for sine mange gavnlige egenskaber.
Bladene fra ginkgo-træet er især kendt for at støtte blodcirkulationen og forbedre hukommelse og koncentration. De karakteristiske, vifteformede blade gør også planten elsket i kunst, design og dekoration – både for sit udseende og sin symbolske betydning: styrke, udholdenhed og livskraft.
Ginkgo er med andre ord både smuk, sejlivet og fuld af historie.
Ginkgo Biloba – et strejf af klarhed i koppen
Ginkgo kaldes et levende fossil – et træ, der har overlevet i millioner af år og stadig står stærkt. Bladene bruges ofte i te for deres evne til at støtte blodcirkulationen – en gave, især hvis du har tendens til kolde hænder og fødder. I det indiske holistiske sundhedssystem, Ayurveda, svarer det til Vata-typen: den luftige og bevægelige natur, som let bliver kold og urolig. Her kan Ginkgo bringe varme, ro og mental klarhed.
Bladene indeholder vitaminer og mineraler som:
Vitamin A
C-vitamin
Calcium
Jern
Vitamin B6
Magnesium
I denne varme te har jeg blandet ginkgo med tørret ingefær, chili og kanel – en krydret, styrkende blanding til de stille stunder, hvor kroppen skal varmes, og sindet samles.
Det er en særlig skøn te til både Kapha- og Vata-typerne i Ayurveda: for Kapha bringer den varme og bevægelse, og for Vata giver den jordforbindelse og ro i nervesystemet
Tempel-te
– 2 tsk tørrede ginkgo-blade
– 2 skiver tørret ingefær (eller 1 tsk pulver)
– 1 lille stang kanel
– 1/3 tsk tørrede chiliflager
– 800 ml kogende vand
Trækketid: 8–10 minutter
Server den som den er – eller med en skefuld honning for ekstra blødhed.
OBS: Ginkgo er kraftfuld natur – nyd den i moderate mængder. Ikke anbefalet til gravide eller personer i blodfortyndende behandling uden lægens ok.